
EVENTS
KOMMENDE EVENTS
Mandegruppe – Efterår 2025
6 mandage fra 22. september til 1. december 2025
Nissumgaard, Nissumgaardsvej 10B, 8660 Skanderborg
Mandegrupper i naturen – Efterår 2025 og Forår 2026
Et forløb for dig, der vil stå stærkt i dig selv i en verden i forandring
I en tid med kollektive skift og dybe forandringer oplever mange mænd en indre uro, tvivl eller længsel. Denne mandegruppe er skabt som et trygt og ærligt rum, hvor du kan lande i dig selv, trække vejret dybt og finde tilbage til din kerne – uden præstation og uden facade.
Her er der plads til både styrke og sårbarhed. Til det, der presser sig på – og det, du måske ikke før har sat ord på.
Vi arbejder blandt andet med:
• Bevidst vejrtrækning og kropsligt nærvær
• Walk & talks i naturen omkring Nissumgård
• Healing, stilhed og guidede meditationer
• Astrologiske perspektiver på de store skift i tiden
• Mandesamtaler med ærlighed og dybde – om det, der reelt fylder: relationer, sex, arbejdsliv, identitet, livsvalg
Kommende forløb
Mandegruppe 1 – Efterår 2025
Datoer (mandage):
22. september · 6. oktober · 20. oktober · 3. november · 17. november · 1. december
Mandegruppe 2 – Vinter/Forår 2026
Datoer (mandage):
12. januar · 26. januar · 2. februar · 16. februar · 2. marts · 16. marts
Mandegruppe 3 – Forår/Sommer 2026
Datoer (mandage):
13. april · 27. april · 11. maj · 18. maj · 1. juni · 15. juni
Tid & Sted
Tidspunkt: kl. 18.30–21.30
Sted: Nissumgårdsvej 10B, 8660 Skanderborg – i naturen tæt på Aarhus, Skanderborg, Odder og Horsens
Pladser: Max 12 deltagere pr. gruppe
Mellem de faciliterede møder opfordres deltagerne til at mødes hos hinanden for at styrke relationen og forankre fællesskabet.
Pris & Tilmelding
Early bird: 2.200 kr. ved tilmelding senest 22. august 2025
Herefter: 2.700 kr.
Tilmelding: Betaling via MobilePay til 24240622 sikrer din plads.
(Mulighed for faktura til CVR efter aftale)
Inkluderet: Kaffe og te. Medbring selv mad, hvis du ønsker det. Gode sko anbefales til arbejdet i naturen.
Om facilitator – Jacob Kleberg
Indtil jeg fyldte 40, levede jeg et liv, mange ville kalde en succes. Jeg havde lederstillinger i anerkendte selskaber, rejste over 100 dage om året og blev medejer og administrerende direktør i en international startup inden for modebranchen.
Men efter 26 måneders intenst arbejde kollapsede jeg med alvorlige overbelastningsreaktioner. Jeg havde været konstant i gang, uden at mærke mig selv – og det gik op for mig, at jeg ikke længere kunne nyde nuet. Jeg var fraværende i mit eget liv. Det blev et vendepunkt. Jeg indså, at noget måtte ændres.
Det blev starten på et nyt kapitel og en livslang rejse ind i bevidsthed, healing og spirituel udvikling. Jeg er i dag medstifter af Astrologisk Akademi for Intuitiv Ledelse og Wholeness.dk, og arbejder til daglig som åndedrætsterapeut, astrolog og intuitiv katalysator for forandringsprocesser.
Med en baggrund som cand.merc.int. og over 25 års erfaring med ledelse og forretningsudvikling – både i Danmark og internationalt – forener jeg det strategiske med det sjælelige. Jeg skaber læringsrum med retning, nærvær og menneskelig forankring, og støtter både individer, grupper og kreative virksomheder i at forbinde det indre med det ydre.
Jeg tror på, at vi som mennesker – og som mænd – kan stå stærkere, når vi tør møde os selv ærligt og blive vidner for hinanden. Når vi gør det ubevidste i os bevidst, opstår en dybere klarhed, mening og glæde ved livet.
Du er meget velkommen til en kort, uforpligtende samtale, hvis du vil mærke, om forløbet er noget for dig.
Kærligst,
Jacob Kleberg
Lyt til podcasten:
"Tag ansvar, mærk friheden", hvor jeg deler tanker og samtaler om det at være menneske, mand, og i kontakt med sit indre kompas i en foranderlig verden.
Lyt på youtube:
Lyt på spotify
TIDLIGERE EVENTS
Snatam Kaur - Heartflow Sacred Chant Tour
Lørdag den 11 maj 2024
Konservatoriets Koncertsal, Frederiksberg C
Grammy-nominerede Snatam Kaur, gæster København lørdag den 11. maj 2024 med the Heartflow Sacred Chant Tour.
​
Snatam er kendt for sin strålende stemme og dybe kendskab til mantraer. Akkompagneret af talentfulde og alsidige musikere skaber hendes koncerter glædelige og transformationelle oplevelser, der giver deltagerne en følelse af den helbredende kraft i hjertets energi. Publikum er inviteret til at deltage i Snatams personlige og jublende hellige sangrejser, der strækker sig fra stille introspektion til selvaccept, selv-kærlighed, selvbevidsthed og tilgivelse, før de når et helende rum af mantraer.
​
Snatams band inkluderer hendes producer, Ram Dass (klaver, klarinet og vokal), Grecco Buratto (guitar og vokal) og Sukhmani Rayat (percussion og vokal). Gruppen vil præsentere musik fra Snatams nye album, "Heartflow", der udkommet i april i 2024. Albummet består af mantraer og sange inspireret af Snatams personlige erfaringer og praksisser, der har hjulpet hende med at forbinde med hjertets hellige energi.
Lyt til Snatam Kaur's nye album her:
